Internationalt arbejde
Læs om DIFO's internationale arbejde og mærkesager
DIFO har en mission om at bidrage til et globalt samarbejde, der fremmer et frit, sikkert og tilgængeligt internet til gavn for alle.
DIFO er særligt involveret i de to internationale domænenavnsorganisationer, CENTR og ICANN, hvor vi deltager i konferencer, arbejdsgrupper og organisatorisk arbejde og er med til at udforme fremtidens internet.
CENTR er en sammenslutning af alle de europæiske landespecifikke top-level-domæner (ccTLD’er), mens ICANN er den organisation, som styrer internettets rodserver.
De to organisationer har forskellige formål og tyngde i forhold til det internationale internetsamfund, men er begge vigtige spillere.
Nordisk samarbejde
Vi har et særligt forhold til vores nordiske kollegaer i Sverige, Norge, Finland, Grønland, Færøerne og Island.
Her kan du finde en liste over alle nordiske administratorer for landespecifikke top-level domænenavne (ccTLD'er).