Kom med til vores online kurser til marts. Vi går højt op i at styrke sikkerheden på internettet, og derfor tilbyder vi en række kurser indenfor it-teknik, it-sikkerhed samt domænejura.
Hvad bliver du klogere på? Du får en masse viden, som du blandt andet kan bruge til at beskytte dit domænenavn:
- Du får den nyeste viden om, hvordan du øger sikkerheden på dit eller din virksomheds domænenavn og e-mailserver med forskellige standarder, som DNSSEC, DMARC, IPv6 og krypteringsteknikker.
- Du får mulighed for at lære grundlæggende om DNS, IP-adresser og navneservere. Dette kursus er delt op i to forskellige - et kort ikke-teknisk kursus for administratorer og et længere kursus for teknikere.
- På det juridiske område kan du få en grundlæggende viden om domæneloven og vilkårene for at have brugsretten til et .dk-domænenavn.
- Du får også muligheden for at blive klogere på, hvordan man kan fjerne og blokere for ulovligt indhold uden unødigt at krænke borgernes rettigheder.
- Du får viden om den jura, som regulerer uenigheder om domænenavne, og hvordan Klagenævnet for Domænenavne tager stilling til disse uenigheder.
Alle kurserne bliver afholdt som webinarer, se datoerne og læs mere her:
It-teknik og -sikkerhed:
Fredag d. 4. marts: DNS for administratorer
Mandag d. 7. marts: DNS for teknikere
Tirsdag d. 8. marts: E-mail for teknikere
Onsdag d. 9. marts: DMARC-implementering for teknikere
Torsdag d. 10. marts: Ipv6 for teknikere
Fredag d. 11. marts: Teknikker til kryptering af e-mail og websites
Tirsdag d. 15. marts: Lær hvordan du beskytter dit domæne med DNSSEC
Domænejura:
Mandag d. 14. marts: Tvister om .dk domænenavne
Onsdag d. 16. marts: Pas på domænenavnet – din webshop er på spil
Torsdag d. 17. marts: Ulovligt indhold på nettet – hvad kan infrastruktur-udbydere gøre?
Fredag d. 18. marts: Juridisk indsigt for praktikere på domæneområdet
Praktisk information
Kurserne afholdes virtuelt, og deltagerne vil inden mødestart modtage instruktioner til, hvordan kurset tilgås.
Ved du allerede hvilket kursus, du gerne vil deltage i, så send os en mail på: tilmelding@dk-hostmaster.dk
Vi ser frem til at byde alle kursister velkommen.