Højesteret har med en ny afgørelse forholdt sig til, hvornår DK Hostmaster som administrator af .dk skal blokere et .dk-domænenavn, når der er krænkende indhold på en hjemmeside.
Højesterets kendelse slår fast, at hvis man bliver ramt af krænkende indhold på en hjemmeside, kan man i første omgang få et påbud eller et forbud ved domstolene, som er rettet mod krænkeren eller en mellemmand, der teknisk medvirker til udbredelsen af krænkelsen såsom et webhostingselskab. Disse parter vil være i stand til at fjerne netop det krænkende indhold, uden at det går ud over ellers lovligt indhold på samme hjemmeside eller får e-mailadresser til at holde op med at virke.
Sagen var indbragt for Højesteret af DK Hostmaster, som er administrator af cirka 1,3 millioner .dk-domænenavne. DK Hostmaster fik tilbage i februar 2018 et påbud fra Københavns Byret om at blokere for et .dk-domænenavn, der blev brugt i forbindelse med en hjemmeside, som indeholdt beskyldninger om forskellige former for kriminalitet mod ledelsen i et navngivet firma. Dette indhold var dog forinden blevet fjernet af det webhostingselskab, der havde lagret indholdet af hjemmesiden på sine servere. DK Hostmaster appellerede derfor sagen til Østre Landsret, som imidlertid stadfæstede byrettens afgørelse.
DK Hostmaster valgte at gå videre og søge en såkaldt tredjeinstansbevilling ved Højesteret i håb om at få en principiel afgørelse om, hvilket ansvar en domæneadministrator har for at forhindre udbredelsen af krænkende indhold på Internettet.
Internettets mellemmænd
Internettet fungerer som et samspil mellem forskellige former for teknisk funktionalitet, der leveres af forskellige typer af udbydere. Hvis man blokerer disse forskellige former for funktionalitet, har det tilsvarende forskellige konsekvenser.
En domæneadministrator udfører en ”vejviser”-funktion på internettet. Når en internetbruger indtaster et nærmere bestemt .dk-domænenavn, sørger DK Hostmaster for, at der sker en teknisk oversættelse af domænenavnet, så det bliver muligt at finde den unikke IP-adresse for netop den server, hvor en bestemt hjemmeside er lagret. DK Hostmaster lagrer ikke indhold på internettet. Sådanne ydelser leveres af udbydere af webhosting. DK Hostmaster transmitterer heller ikke indholdsdata fra serveren til internetbrugerens udstyr, som hjemmesiden herefter kan vises på. Det sørger en såkaldt internetudbyder for.
En ejer af en hjemmeside og et webhostingselskab er i stand til at fjerne en del af en hjemmeside med indhold, der måtte være krænkende. Det kan en domæneadministrator ikke. Det der sker, når en domæneadministrator skal blokere for et domænenavn, er, at alt indhold på en hjemmeside – også det lovlige indhold – ikke længere kan tilgås fra noget sted i verden. Alle de e-mailadresser, som er tilknyttet det pågældende domænenavn, vil heller ikke længere kunne benyttes. Dette kunne få som konsekvens, at folks ytringsfrihed, retssikkerhed og kommerciel forretning ville kunne blive krænket.
Det kunne også få som konsekvens, at dem, der har registreret et .dk-domænenavn og anvender det i deres virksomhed fx dr.dk, tv2.dk og ft.dk, ikke længere har kontakt til kunder og borgere.
Højesteret afklarer hvem en krænket kan gå til
Højesteret gør det ikke kun tydeligt, hvem en krænket person eller virksomhed kan gå til i første omgang, men slår også fast, at der som en sidste udvej i en konkret situation vil være mulighed for at få DK Hostmaster til at blokere for et .dk-domænenavn. I sin kendelse fastslår Højesteret, at ”under hensyn til karakteren af DK Hostmasters medvirken må et påbud eller forbud med henblik på at spærre for hjemmesiden dog i første omgang rettes mod krænkeren eller andre mellemmænd, der medvirker til udbredelsen, herunder webhostingselskabet. Kun i tilfælde, hvor dette – henset til formålet med et påbud eller forbud – ikke er en reel mulighed, må anses for udsigtsløst eller har vist sig utilstrækkeligt, kan et påbud eller forbud til DK Hostmaster komme på tale”.
Du kan læse Højesterets kendelse i sagen her.
