Der har netop været generalforsamling i DIFO og DK Hostmaster, og her blev der lavet en række udskiftninger i bestyrelsen.
Allan Christiansen, der er direktør i WWI, har fået plads i bestyrelsen. Han er indstillet af Internet Branchens Fællesorganisation og erstatter Gert Jakobsen.
Adam Lebech, der er branchedirektør for DI Digital, er også nyt medlem i bestyrelsen. Han er indstillet af Dansk Industri og afløser Niels Zibrandtsen.
Det sidste nye medlem er Dennis D. Jørgensen, formand for DKUUG (Dansk Unix User Group). DKUUG har indstillet Dennis D. Jørgensen, og han erstatter Svenne Krap i bestyrelsen.
DIFO og DK Hostmaster takker de afgående bestyrelsesmedlemmer for deres indsats og engagement og ser frem til et givtigt samarbejde med de nye medlemmer af bestyrelsen.